Forsiden / Bliv biavler

Bliv biavler

 

Skanderborg og omegns Biavlerforening

 

I gamle dage, var biavl mere ligetil og næsten alle der stillede et bistade op, kunne få noget ud af det. Med varroamidens ankomst til Danmark, ændrede dette sig og mange biavlere, der ikke kunne omstille sig til at skulle passe deres bier på en ny måde, mistede efterhånden deres bier. Da biavl samtidig sjældent, selv for professionelle biavlere, giver et økonomisk udbytte, der svarer til en god timeløn, er mange gamle biavlere stoppet.

Vi synes, det er en dårlig udvikling. Det betyder måske umiddelbart bedre afsætningsmuligheder for vores honning, men vi får færre kolleger at dele erfaringer og glæden ved at holde bier med, ligesom vi bliver færre til at dele udgifter til forskellige typer forsøgsarbejde. Derfor vil vi gerne have nye medlemmer i foreningen.

Hvis man skal ud og købe nyt udstyr, stade og bifamilie fra som nyt, skal der ofte ganske mange penge på bordet, inden man får prøvet, om man kan lide at arbejde med de fascinerende insekter. Derfor har Danmarks Biavlerforening, i samarbejde med forhandlere af biavls-materiel, sammensat en begynderpakke som nye medlemmer kan få adgang til at købe for xxxx kroner. Begynderpakken indeholder det nødvendige udstyr til at blive biavler, blandt andet et komplet stade med rammer og voks, en bi-anorak og meget mere. Tilsæt en bifamilie, og man er godt i gang.

Man kan sagtens købe "billigere" bifamilier, men der er ofte en grund til at bierne er "billigere" (aggressive, dårlig dronning, svage).